Sensommer

Efteråret er min absolutte yndlings tid på året. Jeg kan ikke lige umiddelbart finde på noget der slår at se film med en kop kakao, de halvmørke aftener, varme sweatre, de mange bøger der skal genlæses og farverne på efterårsbladene.

Hannah

Hannah Höch var feminist og dadaistisk kunstner, læs meget mere her

The felines

Jeg har lyst til at klippe pandehår og spille garagerock

Lemon eaters

DET HER ER MIG

Det meste af min tid bliver stadig brugt på film og bøger, men ikke af samme slags som før og jeg nægter stadig at tage sweateren af, når vi når de femogtyve grader. Jeg griner stadig på de mest akavede tidspunkter og falder over synlige som usynlige ting. Jeg skriver stadig mest digte når jeg trist, og husker kun at vande mine planter en gang om måneden. Jeg hører stadig mere rock end pop og jeg aner stadig ikke, hvor jeg skal sætte kommaer, og hvor jeg ikke skal. Og jeg kommer stadig for sent til alting og rødmer og bliver genert. Alt er på en eller anden måde forandret, men er så, ved nærmere eftertanke, det samme, eller ihvertfald næsten...

TWIN PEAKS

Jeg har ladet mig opsluge i Twin Peaks. Persongalleriet er både enormt fint og for underligt og grumt, og så er der en hyggelig stemning, der sammen med mysteriet får en til at holde ved, selvom det egentligt er lidt for uhyggeligt til at man kan lade være med at trække tæppet over hovedet, ved de syrede drømmeskevenser og halvvoldelige scener. Selvom jeg mange gange har bandet over begge dele (eller ihvertfald over stanken af kaffe), føler jeg næsten at jeg bør se det med en kop sort kaffe og en donut, men det sker højest sandsynligt først om 40 år, når jeg ikke længere kan holde mig vågen til at se slutningen på afsnittet uden...

Isbjerge

1, ukendt. 2, Olaf Otto Becker.

Jeg nørder billeder af isbjerge, læser om stjerneskud, ser twin peaks, øver mig i at smile, venter på vinteren og længes efter at kunne bære sweatre og være uden for samtidig.