22.9.14

Gopler

Hvorfor har jeg kun mødt vandmænd, når der findes så mange pæne arter af gobler? Jeg ønsker mig lidt en T-shirt med et print af den til venstre, der mest af alt ligner en kinesisk lygte eller drage svævende på en stjernehimmel. 

14.9.14

Tegneserier part 1



ADVENTURE TIME
Adventure time minder mest af alt om en lang og enormt syret drøm. Menneskedrengen Finn og hunden Jack bekæmper alt fra hvorforulve (i slægt med varulve) til (zombie/fiske)businessmænd i jakkesæt, i et univers fuldt af sukker, gakkede skurke og forunderlige fantasivæsener.

HAPPY TREE FRIENDS
Jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal anbefale eller fraråde at se Happy Tree Friends. Det starter noget så rart og børnevenligt, men ender så langt væk fra det sukkersøde og pastelfarvede, som overhovedet muligt. Det er svært at lade være med at holde sig for øjnene, når først blodet sprøjter og lemmerne bliver brutalt revet af. Alt, alt for meget, men alligevel (overraskende) underholdende.

BOB'S BURGERS
Bobs's burgers er lidt mere normal end ovenstående serier, men indeholder til gengæld en del kiksede episoder og personer. Min favoritkarakter er lystløgneren Louise der får sin far (og resten af familien) ud i en hel del akavede situationer, blandt andet en sag om menneskekødsbøffer, men Bob's anden (og småautiske) datter er bestemt også ret interessant og endnu mere akavet end alle de andre til sammen.

REGULAR SHOW
Der er sådan cirka to former for irriterende mennesker (nok nærmere væsener...), dem der bare er irriterende og så dem der er irriterende på den sjove måde, Rigby og Mordecai er det sidst nævnte, nogle af de sidste jeg nogensinde ville betro noget som helst og elskelige nok til at man holder al' deres idioti ud.

8.9.14

Sidste november




Siden sidst har jeg stenet en del fjernsyn og radio, kastet håndtegn og lavet lektier, hvilket man åbenbart godt kan få tiden til at gå med, selvom det føles som om at tiden er gået i stå. Jeg tror, at jeg hænger lidt fast i november, sidste år, uden rigtigt at orke at bevæge mig videre. Så alt er som det plejer og jeg bruger stadig alt min tid på at tænke over det med tiden, indtil jeg finder noget meningsfuldt at lave (som om det nogen sinde sker...)