TWIN PEAKS

Jeg har ladet mig opsluge i Twin Peaks. Persongalleriet er både enormt fint og for underligt og grumt, og så er der en hyggelig stemning, der sammen med mysteriet får en til at holde ved, selvom det egentligt er lidt for uhyggeligt til at man kan lade være med at trække tæppet over hovedet, ved de syrede drømmeskevenser og halvvoldelige scener. Selvom jeg mange gange har bandet over begge dele (eller ihvertfald over stanken af kaffe), føler jeg næsten at jeg bør se det med en kop sort kaffe og en donut, men det sker højest sandsynligt først om 40 år, når jeg ikke længere kan holde mig vågen til at se slutningen på afsnittet uden...