16.12.13

---1/





(Et. To, tre, fem - ukendt. Fire. Seks - Lorde)

Fregner, flagrende og rodet hår, skygger, hænder, granatæbler, lyserøde og gule regnfrakker, magasiner, tåge, regn, blå, rød, planter, grå, grå dage, sorte nætter, månen, te.

14.12.13

December

 

Det er svært at forstå at det allerede er december (og at vi ovenikøbet er nået halvejs ind i den), for det føles ærligt talt som om at vi er i oktober, november. Hvor blev den berygtede julestemning af? Jeg savner regnen, jeg savner efteråret, at vi lå lige på grænsen fra sommeren til vinteren. Til gengæld er december mild som en tidlig novemberdag, jeg har endnu ikke set sneen, kun en smule hagl (der dækkede landskabet som små snebolde, iskugler) Jeg ved ikke...

12.12.13

......................................

Untitled #44
Jo, jeg har ligesom alle andre lavet en ønskeseddel på Polyvore, men I må være temmeligt ønske mættede efter alle de ønskesedler som popper op i øjeblikket (det er jeg ihvertfald), hvis ikke kan min findes her. I stedet vil jeg hellere vise dette sæt, som jeg ikke vil have noget imod at bo i vinteren over. Det ville nok bare kræve noget nær 47 uldne undertrøjer, lange underbukser og striksokkepar. Måske når foråret engang kommer(?)

11.12.13

Broderi




Jeg greb nål og tråd en dag i efterårsferien, og brodererede et smil efter dette billede på min grå sweatshirt. Det blev temmelig skævt, men jeg er ret tilfreds i forhold til at jeg er første gangs broderende. Næste gang tror jeg dog at jeg vil gøre mig lidt mere umage i forhold til stingene, og derudover også tegne mit eget mønster (for det føles en smule som om at jeg har stjålet det...)

10.12.13

En fjerde eller femte gang...

(Billedet er af ældre dato, men jeg synes at det er så fint, så fint)
Jeg tog en pause på halvanden månedstid, for at få styr på det hele. Fik jeg det? Egentligt ikke, men jeg har fået styr på layoutet, min computer der var ude for et mindre (læs: større) uheld og mig selv, min tid, hvad jeg egentligt vil skrive om (og hvorfor). Så hvorfor blogge, hvis jeg alligevel starter forfra og mister lysten efter et par måneder, gang på gang? Fordi at jeg ganske enkelt kan lide at blogge. At udtrykke mig igennem tekst, sætte mit personlige præg. Jeg håber at I vil følge med...

7.10.13

Oktober


Efterårsferien er nær og jeg fejrer det med æblekage, store striktrøjer, bøger (helst let gulnede klassikere med æselører) og gensyn med gamle afsnit af filmselskabet. De efterhånden gule efterårsblade er lagt imellem siderne på en bunke bøger og kastanjerne ligger trygt i min lomme.

4.10.13

En ny begyndelse

 
Det er lang tid siden sidst, efteråret er for alvor kommet og ferien ligger lige rundt om hjørnet. Jeg ved ikke om jeg har savnet at blogge, men det har jeg nok alligevel siden jeg starter forfra igen, bloggen kommer i hvert fald ikke til at stå stille den næste tid. Jeg håber på at den bliver en inspirationskilde, en collage med gamle fotografier og citater, og lige så varm som en kop te, lunefuld jazz eller bare den sweater du altid tager på når det regner...


9.9.13

Regnvejrsdage



Jeg gemmer mig på mit værelse med støvede bøger og min guitar under armen. Tager detaljebilleder, lytter til melankolsk musik og lader tankerne flyve. Skriver digte, læser dem sagte højt for mig selv, med en kop kamillete i hånden. Tegner silhuetter, ser film og lytter til regnens genkendelige trommen...

1.9.13

Åh, kære efterår


Billedkilde: Tumblr

Jeg har lyst til at iføre mig storblomstrede kimonoer i alverdens farver, sveatre med små personlige broderier og store flagrende klæder, der får mig til at føle at jeg har vinger. Noget der kan lyse op og få mig til at smile, når det er allerkoldest. Jeg har nu ikke særligt meget mod at efteråret er her, tværtimod har jeg savnet regnen, teen og de modne æbler på træerne, og jeg glæder mig til at kunne tage varmt tøj på og sidde med en god bog, under et lunt tæppe.




31.8.13

Pliceret




Et lille kig på mit plicerede skørt, som jeg klippede kort i går. En af ulemperne ved de plicerede, er at de hurtigt bliver meget "skoleuniformsagtigt", men jeg tror at jeg vil modvirke det lidt, ved at tilføje en sweatshirt, et par sneakers og eventuelt en hat, i selskab med løsthængende hår.

23.8.13

Og så til allersidst flyve væk med natten, flygte fra lyset og dets mennesker...


Drømmer om at iklæde sig sorte flagrende gevandter og sort velour. Svæve igennem de grå gader, så let og yndefuldt som en natsværmer. Se på stjerneskud. Drikke kulsort kaffe. Spise stærke lakridser og lytte til den varme jazz, der strømmer ud af sprækkerne i det gamle kulturhus. Drysse farveløst glimmer ned over søerne. Og så til allersidst flyve væk med natten, flygte fra lyset og dets mennesker...

En lidt ældre tekst, som jeg udgav på The moon and me, for et par uger siden. Det er en lille tekst, som jeg er meget glad for, hvilket er grunden til at den er blevet lagt ud to gange.