Jeg køber altid postkort med hjem, når jeg har besøgt et kunstmuseum. De nyeste er disse to som kom med hjem, efter at jeg i sidste øjeblik nåede at se Frida Kahlo udstillingen på Arken i søndags. Jeg har altid tænkt på Kahlo som en af de mere uafhængige kvinder, men efter at have læst og set så meget af hendes liv i går, er jeg mere i tvivl. For nok dyrkede hun det mere maskuline, men samtidig gik hun også med stålkorset og fandt sammen med sin mand igen og igen på trods af at han var hende utro med hendes søster (hun havde dog også selv et par affærer bag sig). Måske gør vi (jeg) hende til noget hun ikke er, noget som hun aldrig selv påstod hun var, måske er det bare et tegn på at hun var lige så menneskelig som alle os andre, og også kunne have hjertesorger?
Åh Frida Kahlo er mit store idol! Nåede ikke på Arken, men har til gengæld besøgt hendes hus, hvor der nu er museum, i Mexico City.
SvarSletJeg synes såmænd hun er meget uafhængig. Utroskaben Diego udsatte hende for kunne hun klare, så længe han stadig var hende tro i sind. Hun har udtalt noget i retning af, at hun elskede ham for den han var, og det var en del af ham.
Og, altså, stålkorsettet var jo ikke et udtryk for kvindelighed eller forfængelighed, men noget hun gik med grundet den busulykke hun var udsat for som ung, der gjorde, at hun i lang tid slet ikke kunne gå. Tror såmænd ikke det var noget hun var særlig glad for at skulle ;)
Fin blog du har dig her ellers - glæder mig til at kigge lidt med!
Ærgerligt at du ikke nåede at se den, det var en rigtig fin udstillig, på trods af at det virkede som om at der manglede noget. Det føles nu alligevel som om at lidt af magien er forsvundet, jeg savner måske nok lidt mere stålfasthed, at se hende kæmpe, men der manglede som sagt lidt af udstillingen, så jeg kan ikke udelukke, at hun har været som du beskriver hende...
Slet